Hvem er jeg?

Marianne Engholm

Jeg har altid været meget fascineret af keramikken, og min største inspirationskilde har været keramiker Betty Engholm. Betty er min mors moster, og i 1994 var hun med til at starte Clay Today, der hvor Clay keramikmuseum ligger idag.


Jeg har i mange år formet fade, skåle opsatser osv i beton. Alt sammen formet efter naturlige former som blade mm.


I 2018 var jeg med en veninde på et 3 dages kursus i Rakubrænding, og her opdagede jeg at ler var mit materiale.

Siden da har jeg været på kursus i Stentøj, som i dag er mit foretrukne materiale. I efteråret 2019 købte jeg min egen ovn, som jeg har stående hjemme.


Det jeg elsker ved at arbejde med keramikken er uforudsigeligheden. Men arbejder med alle de fundamentale elementer, jord, vand, ild og luft. Og uanset hvor meget man øver, kender man aldrig det præcise resultat.

Jeg elsker at lade hænderne arbejde og forme, og når jeg arbejder med leret giver det ro, og der er tid til fordybelse, og udfoldelse af den kreative side.

Jeg bruger ofte keramikken til at udtrykke mine tanker.


Da keramikken er en fritidsbeskæftigelse, har jeg ingen butik herhjemme, men jeg har mine ting stående i Galleri Engholm, Nygade 2, 5500 Middelfart.

Her er der åbent torsdag til og med søndag fra kl. 11-16. Alle de faste kunstnere der er i galleriet skal skiftes til at passe det, så det er ikke sikkert at jeg selv er der, når du kommer.

Hvis du ønsker at mødes med mig, så giv mig et ring inden, så laver vi en aftale.


Galleri Engholm er et galleri på 100 m2 som jeg har sammen med min mor, som maler akryl på lærred. Udover min mor og jeg, har vi også 10 andre kunstnere inde, så det er altid muligt at finde noget spændende. I galleriet har vi, udover min keramik, også Malerier, Skulpturer i både bronce, gips og Powertex. Der er Pileflet, Smykker og masser af andet kunsthåndværk. Så kom endelig ind og kig.

Jeg viser gerne rundt.  

Praktiske oplysninger

Hvad er det jeg arbejder med?


Typer af ler

Jeg arbejder med både Pocelæn og Stentøj, men med Stentøj som det primære.



Formgivning

Mine ting er alle formet ved hjælp af pladeteknik, pinch pot eller modellering, da jeg ikke har en drejeskive.


Glasurer

Jeg glaserer med flere forskellige glasurer, men er nok selv mest glade for de blå og grønne farver.

Stort set alle mine glasurer kan bruges til fødevarer. 

Hvor kan tingene ses/købes?

Jeg udstiller fast i Galleri Engholm, Elmegade 28, 5500 Middelfart


Galleri Engholm er et sted jeg har sammen med min mor, Margit Engholm, som malere med Akryl på lærred.

Udover hende og jeg, så er der også 12 andre faste kunstnere tilknyttet, og derudover har vi altid en eller 2 gæsteudstillere for en måned af gangen.


Da de faste kunstnere skal skiftes til at passe galleriet, er det ikke sikkert at du kan træffe mig derinde. Med mindre du ringer til mig inden, og vi laver en aftale.

Øvrige pop op udstillinger

Jeg tager også gerne på diverse udstillinger og markeder, så jeg kommer lidt rundt. Det være sig både 1-dags, weekender- eller længere perioder.


Ring eller skriv evt. til mig, hvis du ønsker at høre om jeg har noget i nærheden af dig. Eller hvis du ønsker at udstille mine ting.